Kodeeksempler

Eksemplerne må benyttes med kildeangivelse!


Hvad finder du her og hvad finder du ikke her:

Lige nu prioriterer jeg at få afprøvet nogle teknikker i forhold til XHTML, XML, XSLT, XPATH og DOM. Derfor er kodeeksemplerne her på siden mere rettet imod hjemmeside-konstruktion fremfor decideret systemudvikling.
Der vil senere komme andre sider, som indeholder mine egne programmer udviklet i JAVA, C# med mere.


Sidernes kodemæssige opbygning

Jeg har bevidst valgt at anvende eksterne filer til javascripts, xml og cascading style sheets. Jeg kunne have valgt at lave det indlejret i mine html-filer, men jeg kan lide at holde min kode ren.
Dels gør det fejlfindingen betydeligt nemmere og dels er det nemt at ændre på den ønskede effekt.

F.eks. kan jeg ved at ændre i den eksterne .css-fil på én gang ændre hele udseendet for www.janeinabox.com. Alternativt skulle jeg ved brug af indlejret .css-fil rette på hver enkelt html-fil, der samlet udgør www.janeinabox.com.

I menuen til venstre vil du under "kodeeksempler" kunne se og vælge sider der fortæller mere om de forskellige teknikker og hvordan jeg har anvendt dem. Alle punkterne viser et eksempel på en konkret teknik jeg har anvendt til opbygning af hjemmesiden: "janeinabox.com".

Primært er det de skjulte filer der vil blive kommenteret i kodeeksemplerne. Hvis du vil bruge kode fra mine html-sider må du anvende "view source" og selv lede kodelinierne igennem for at finde det du vil bruge. Enkelte steder på denne side fremhæver jeg dog for klarhedens skyld, hvordan de eksterne filer kommer til anvendelse på de enkelte html-sider på "janeinabox.com".


Der vil - i takt med at jeg får afprøvet flere teknikker - løbende komme flere kodeeksempler.


Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du som altid velkommen til at kontakte mig.


Henriette Rømer Dreier - 26. juli 2005.
















Valid CSS!

Valid XHTML 1.0!