Hvad er RSS og hvordan kan du bruge det?


RSS: Rich Site Summary eller Really Simple Syndication

Den nyeste måde at holde sig opdateret om ændringer på sine yndlingssites er ved brug af RSS. Det foregår ved, at man "abonnerer" på en hjemmesides nyhedsfil og automatisk (alt efter hvor godt ens RSS-reader fungerer, eller alt efter hvor ofte man selv er online) får besked, når der er sket en opdatering. Herved kan man nemt afgøre, om der er noget af interesse på siden, som man lige skal nærlæse. Lidt som at læse overskrifterne i avisen eller på tekst-tv, og ud fra dette beslutte, om man vil læse hele artiklen.

Fordelen ved RSS (fremfor at få tilsendt nyhedsbreve) er, at du kan være totalt anonym. Folkene bag de forskellige websteder du abonnerer på kender ikke til din mailadresse eller for den sags skyld dit navn. Du bliver ikke overdænget med reklamer i din mailbox og du bestemmer suverænt hvilke sites du vil have opdateringer fra.

Udover at læse om emnet på nettet, har jeg læst om det i bogen: "Webdesign med XHTML" af Jørgen Farum Jensen, og han kommenterer, at en fordel for ham har været den tid han sparer, som han førhen brugte på net-surfing.

Anvendelse af RSS sikrer, at du ikke går forgæves i forhold til opdateringer. Det er muligt at du går forgæves fordi overskriften eller indholdsbeskrivelsen fra RSS-feedet ikke stemte overens med din forventning. Websteder der vil det, kan misbruge RSS. Et eksempel på misbrug kan f.eks. være at webstedet i en RSS-feed siger, at du vil kunne læse om dykning, men når du så klikker dig ind på feedet eller på hjemmesiden er der i virkeligheden blot tale om en reklamefinasieret hjemmeside, der ingen oplysninger har om dykning.
Fordelen ved RSS er, at hvis du vurderer, at et site som du henter oplysninger fra er upålideligt, så sletter du det blot fra din rss-reader!

Jeg har selvfølgelig forsøgt mig. Det skal da afprøves, og resultatet er indtil videre, at jeg har fået min .rss-fil valideret hos http://rss.scripting.com.
Ligesom ved validering af W3C-standarderne, får man også for RSS-validering et lille ikon. Et klik på dette ikon vil faktisk bringe dig direkte til http://rss.scripting.com, hvor du med egne øjne har mulighed for at kontrollere, at jeg ikke er ude på at fuppe dig.

Valid RSS feed.Validering af .rss-fil

Hvis du vil vide mere om de praktiske ting i forhold til RSS, så kan du under menupunktet "Linksamling" finde relevante links, hvor du både kan downloade en RSS-reader eller læse om grundlæggeren af RSS.

For at se et eksempel på en .rss-fil kan du i menupunktet "kodeeksempler" finde et link til et eksempel på hvordan min første .rss-fil så ud.

Valid CSS!

Valid XHTML 1.0!